Madrigalkoret Asta Basta

Repertoire & booking

Asta Basta er et af Danmarks ganske få madrigalkor. Koret tæller 12 medlemmer – 6 damer og 6 herrer. Repertoiret dækker bredt inden for madrigalgenren, som er verdslig sang fra 1500 tallet.

Madrigalerne handler om livets store og små glæder og sorger. Spillet mellem mand og kvinde, det gode glas vin osv. Satserne koret optræder med er 4-, 5- eller 6-stemmige, og de stammer fra Italien, Spanien, Frankrig, Tyskland og England. Alle madrigaler bliver fremført på originalsproget.

En koncert varer ca. en time og veksler mellem satser, fortællinger om tiden og sangene, dans med instrumentalledsagelse og evt. fællessang med publikum.

Asta Basta har som oftest optrådt på historiske steder som Koldinghus, Rundetårn og forskellige kirker rundt om i Danmark, men andre steder kan også være en mulighed. Tidligere har koret optrådt ved bryllupper, hvor indslaget er indgået i bryllupsfestlighederne.

Kontakt os venligst via sms, mail eller pr. telefon for et uforpligtende tilbud. Prisen aftales ud fra de konkrete omstændigheder.

 Hvis du vil høre koret, så klik på "Hør koret" i menuen her til venstre.
Madrigalkoret Asta Basta | Bodil Schmidt  | Tlf.: 24 48 62 59