KLÆDEDRAGTEN I RENÆSSANCEN 1480–1600
Ungrenæssancen (1480– 1510)
I den tidlige del af renæssancen kom modetendenserne hovedsagelig fra de norditalienske handelsbyer. Herredragten bestod af et par korte bukser, en kjortel/ skjorte og en vams, som kunne være kort eller lang. Helhedsindtrykket skulle være bredde og symmetri. Kvindedragten bestod fra gammel tid af en underkjole samt en overkjole. Efterhånden som stofferne i underkjolen blev finere, begyndte man at slidse overkjolen op foran, så underkjolen blev synlig. Kvindedragtens halsudskæringen var nærmest firkantet. Stofferne var fløjl, silke, damask, guld- og sølvlamé samt brokade – gerne mønstret eller med broderier.
Højrenæssancen (1510–1550)I højrenæssancen flyttede modeskaberne fra Italien til Tyskland. Ideen med at lægge 2 stoffer i forskellig farve oven på hinanden fortsatte, men nu slidsede man i højere grad overstoffet op, så underlaget kunne ses igennem slidserne – især i mandsdragtens ærmer og bukseben. Herrernes schaube (kåber) fik store pynteærmer, pelsbesætning og store kraver – alt sammen for at give indtryk af bredde, fylde og magt. Skjorten og vamsen blev med tiden højhalset evt. med en lille flæse i kanten ( forløber til pibekraven) Kvindedragtens nederdel blev større og fyldigere ofte med store læg eller plisseer. Overdelen havde stadig firkantet udskæring evt. med "skulderslag". Efterhånden fik også kvindedragten høj hals/ flip. Ærmerne skulle være vide, tragtformede eller senere stramme, delt op i etager ved store, brede bånd. Stofferne var stive og tunge: atlask, moiree, taft og fløjl med yderligere fortykkelser i form af metal og perlebroderier. Skikkelsen skulle virke bred og fyldig.
Senrenæssancen (1550–1600) Senrenæssancen skaldes også " den spanske mode" idet modetendenserne i denne periode hovedsagelig kom fra Spanien. Stofferne blev mørke i farven for at danne baggrund for de mange smykker, som blev brugt på det tidspunkt. Kvindekroppens naturlige facon blev ved hjælp af korsetter, krinoliner og polstringer omformet til geometriske figurer. Ærmerne udpuffedes ved skuldrene og blev gjort til pibestilkede rør i forsøg på at kamouflere kvindearmens naturlige (og åbenbart uanstændige) facon. Kraven voksede og blev opretstående for efterhånden at forvandles til en pibekrave. I Nordeuropa beholdt man dog stadig de lyse farver i klædedragten og brugte hoftering i stedet for krinoline til at udspile kjolens nederdel.' I herredragten blev brystet polstret og overdimensioneret (gåsebug), ligesom skamkapslen i enkelte lande antog uanede størrelser. Kåben skiftedes ud med den spanske modes cirkelskårne slag.