Madrigalkoret Asta Basta

Historisk overblik

Europa efter 1500 - Orden og harmoni

Omkring år 1500 indtræffer afgørende begivenheder i Europa: Opdagelserne af det amerikanske kontinent, ændrede handelsvejene. Befolkningstallet steg. Den økonomiske fremgang og den stigende betydning af pengeøkonomien sætter skub i de forretningsmæssige organiserede byerhverv.

Øget kendskab til jorden og dens rigdomme, ligesom billedet af den omgivende verden udvides umådeligt. Copernicus opdagede jordens bevægelser omkring solen og på grundlag af hans, Galileis og Keplers iagttagelser formedes et helt nyt verdensbillede.

Fra midten af det 16. og frem til midten af det 17. århundrede, da Newton udgav sit værk om naturfilosofiens matematiske principper, startes den moderne naturvidenskab. Den styrkede tilliden til den menneskelige fornuft.

Bag denne nye indsigt lå stadig en fast forestilling om tilværelsens orden og alle tings enhed. Troen på en hierarkisk verdensorden - en slags tilværelsens store kæde. Kæden gik fra Guds trone og ned til det laveste af alle livløse objekter. Samtidig opfattede man kæden som en slags stige, der leder opad til universets højeste sfærer, og hvert led i kæden har i sig en stræben opad mod dette højere mål. Så foruden den hierarkiske orden er der altså også tale om en dynamisk orden, som ikke mindst giver sig udslag i, at middelalderens vurdering af "det primitive liv" (fx i klostret) som det højeste jordiske mål nu må vige pladsen for "det aktive liv". Det udadvendte, foretagsomme og manipulerende menneske står højere i kurs end den mediterende, indadvendte klosterbroder!

Den stigende velstand, handelshusenes og vekselerernes voksende formuer såvel som de åndelige og kulturelle bevægelser der ledsagede denne økonomiske udvikling, kom til at influere på musikkulturen i det 16. århundrede.

Der er en stigende interesse for dyrkelsen af mennesket som individ.Renæssancen som en strømning i litteratur, malerkunst og arkitektur viser sig først i Italien i de norditalienske bystater, hvor handelen tidligst prægede samfundsudviklingen.
 
Renæssancemennesket hører udpræget overklassen til. Dog udmærker det sig ikke ved noget klasse - eller gruppebestemt, men udpræget ved individuelle træk. Det er hævet over love og normer, uhæmmet i sin personlige udfoldelse, pragtelskende og magtsøgende, men samtidig indsigtsfuldt, kyndigt som kunstmæcen og ofte selv aktivt som kunstner. Idealets forbilleder fandtes i den klassiske oldtid, i de frie, skabende mennesker i de antikke græske og romerske bysamfund.
 
Renæssance betyder genfødsel, og det der søgtes genskabt, var netop denne stolte fortid forud for den "mørke" middelalder. Indsigt i musikken var en nødvendig del af hofmandens åndelige udrustning. Ikke blot må han have teoretisk kendskab til denne kunstart, men han skulle også selv kunne spille adskillige instrumenter. Manglende sans for musik blev betragtet som tegn på et sygt sind. Her brydes altså to fundamentale holdninger til musik: den middelalderlige opfattelse af musik som en afspejling af den guddommelige orden, og renæssancens opfattelse af den som hjertets og følelsernes sprog.

Renæssancen er med sine nye holdninger verdslig og jordnær, og det kan ikke undre, at også kirkekritikken fik vind i sejlene, eftersom kirken i betydelig grad havde stået som garant for den gamle verdensorden.

Luthers reformation kom til at dele Europa op i tre hovedområder, domineret af henholdsvis den katolske, den luthersk-evangeliske, og den calvinistiske - den såkaldte reformerte kirke. Her står vi over for et udviklingsforløb, der satte sig umiddelbare spor i musikdyrkelsen. Mest markant viste det sig i den evangeliske kirkes menighedssang og i den kirkelige kunstmusik. Men også i den katolske kirke satte delingen sig spor, nemlig gennem modreformationens bestræbelser for at styrke musikkens tilknytning til liturgien. Endelig blev den reformerte kirkes afvisning af såvel billedkunst i kirken som kunstfærdig kirkemusik af betydning for den kulturelle udvikling i specielt den angelsaksiske verden. Luthers reformation stod i gæld til humanismen. Da penge blev et nyt fundament under magten, blev der brug for en økonomisk politik. Grundlaget for nationalstaten var skabt. Statens ledelse samledes hos én person, kongen, der formelt fik nærmest uindskrænket magt og reelt derved blev topfigur i et vældigt bureaukratisk hierarki af embedsmænd.

At nyde kongens gunst var derfor ensbetydende med at leve sikkert og lykkeligt. Omvendt var det at falde i kongelig unåde ensbetydende med at have forspildt sin tilværelse. Den øverste, centrale magt måtte til stadighed vises frem, og i denne repræsentation kom musik til at spille en betydelig rolle. Såvel i kirken som i teatret og i det kongelige "kammer", understregedes betydningen af at følge hver lille kongelig bevægelse med en passende musik.

Men der var ingen enevældskonge som kunne sammenlignes med de italienske renæssancefyrster. For da enevælden som styreform slog igennem i det 17. århundrede, var det moderne samfunds kåde ungdom forbi. Dyrkelsen af fornuften, rationalismen, beherskelsen af filosofien ligesom beherskelsen af videnskaben. Selv Guds eksistens måtte "bevises" for at troen stadig kunne holdes i live.

Hvad renæssancen tilsyneladende havde sluppet løs af menneskelige kræfter ramte tilbage, tæmmede udfoldelsen og dannede en reguleret orden, hvor høj og lav havde deres bestemte plads i samfundet, næsten som før. Denne orden indfandt sig nogenlunde samtidig med at de katolske og protestantiske områder blev fastlagt i Europa efter afslutningen af trediveårskrigen. Hvor en stabilisering indtrådte, fik det betydning for musiklivet.

Og vi er nu fremme ved ca. 1630.
 
Hvis du vil læse om madrigalens historie, så klik på "Madrigalens historie" i menuen her til venstre.
Madrigalkoret Asta Basta | Bodil Schmidt  | Tlf.: 24 48 62 59